Ordet valgmenighed betyder, at man selv vælger kirkeligt tilhørsforhold i Den danske Folkekirke. En valgmenighed består af de mennesker, der på tværs af sognegrænser har valgt at tilhøre en bestemt kirke, hvilket blev muligt med Valgmenighedsloven af 1868, som giver lov til at danne valgmenighed med frit præstevalg, hvis mindst 50 personer ønsker dette.
En valgmenighed er generelt præget af stor selvstændighed og frihed, og dermed af medlemmernes ansvar og engagement i menighedens anliggender. Mange valgmenigheder har en størrelse, som gør, at det kan føles nemmere for den enkelte at komme til orde og få mulighed for at opleve den tryghed og det sociale netværk, som en mindre og aktiv menighed kan give.
VRÅ VALGMENIGHED
Vrå Valgmenighedskirke og kirkegård er nabo til både Vrå Højskole og Kunstbygningen. Alle tre institutioner er vokset ud af den grundtvigske vækkelse i sidste halvdel af 1800-tallet.
Valgmenigheden er således startet af driftige lokale med rødder i højskolebevægelsen og inspireret af Grundtvig. Det centrale i den grundtvigske ånd hviler på Grundtvigs ord om 'menneske først, kristen så'. Det betyder, at menneskelivet er værd at leve, at vi skal lære at elske det og forstå at mennesket blot er et menneske - skabt i Guds billede og som sådan Guds barn. Dette syn, tror vi, giver mennesket ro og fred til at være netop menneske med lyst til at fordybe sig og udforske det liv vi har fået.
I Vrå Valgmenighed er værdier som frihed,tillid og ligeværd udgangspunktet. Vi har et fælles ansvar for vores kirke og tager levende del i gudstjenesten med f.eks. ind- og udgangslæsning, musiske indslag mm.
GUDSTJENESTEN
Vrå Valgmenigheds gudstjeneste er præget af stor enkelhed – med dåb og nadver som gudstjenestens tyngdepunkter. Som fri menighed inden for Den danske Folkekirke, har de kirkelige handlinger, dåb, konfirmation, vielse og begravelse gyldighed på samme måde som i folkekirken i øvrigt.
KIRKESYNET
Hovedparten af de danske valgmenigheder er grundtvigske, hvilket også gælder Vrå Valgmenighed. De Grundtvigske valgmenigheder er oprettet på grundlag af et grundtvigsk kirkesyn, et synspunkt som stadig skinner igennem. Kernen i menigheden er gudstjenestelivet. Med det som baggrund mødes menigheden også udenfor kirken, i det folkelige fællesskab, til foredrag, møder, studiekredse og andet, hvor samfund og menneskeliv sættes i perspektiv.
