29. marts 2020

Mariæ bebudelses dag

På meget kort tid har verden forandret sig til noget vi ikke har set før. Storbyerne ligger tomme og tavse hen – kun insekterne får luften til at summe på de tomme pladser. Vandet i Venedigs kanaler er pludselig så klart og rent, at man kan se fisk. Menneskeheden er i krise, men naturen blomstrer og forsøger på alle måder at vække vores sanser og trække os ind i nuet og gøre os en del af alt det levende. Sådan er det også med kristendommens historie. Den handler om Gud, der træder ind i verden, for at række ud efter mennesket, for at føre os hen til det klare vand, hen til kilden, så vi kan se, fornemme og smage Guds livgivende vand.

I dag er det Mariæ bebudelses dag. Dagen falder altid en tidlig forårsdag - ni måneder før juleaften - og altså på et tidspunkt, hvor vi i naturen fornemmer forløsning, liv og ny begyndelse - det samme, som Maria gjorde på denne dag i forsvundne tider, da englen Gabriel kom til hende og gav hende løftet om, at hun skulle være mor. Det er denne dag, der er gået ind i trosbekendelsen og møder os med ordene: Guds enbårne Søn, Vorherre, undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria. Når vi hører ordene gør forstanden og fornuften oprør. Vi rynker panden og ryster på hovedet. Særligt heroppe i de nordiske lande. Det budskab skal man længere ud på landet med – eller måske snarere ned til de katolske lande med.

Ikke desto mindre var både Luther og vores egen Grundtvig optaget af Maria. Grundtvig var klar over, at hans interesse, som protestantisk præst, kunne vække mistanke, derfor skyndte han sig altid at sige til menigheden, at hverken de eller han var papist(er) – altså en person, der støtter det romerske pavedømme. Men Maria var for Grundtvig et forbillede. Hun er den person i bibelen, som allerstærkest viser trofasthed, lydighed og udholdenhed. Hun siger uden videre ja til englen og lægger sit liv og sin fremtid i Guds hånd. For Grundtvig var denne overgivelse billede på sand tro – at tro med hjertet.

Af samme grund er det heller ikke nogen tilfældighed, når man fra gammel tid har set en nær forbindelse mellem Mariæ bebudelse og dåben, fordi vi i dåben siger ja til Gud, så Jesus, ligesom han voksede i Marias moderliv, kan vokse i vores liv. Bebudelsen er afbildet på døbefonte helt fra den tidlige kristne kirke, men findes også som motiv i bunden af mange messingdåbsfade. Det havde den klare pædagogiske hensigt, at ligesom mennesket gennem det klare dåbsvand kunne se Maria sige ja til englen og dermed se en ny historie mellem Gud og mennesker begynde – på samme vis, i det små, sker det når et menneske bliver døbt.

Hverken Maria eller den døbte ved hvad fremtiden vil bringe, men i dåbens vand springer en kilde så frisk og ny, at ikke bare fiskene tør svømme ind i Venedigs før så forurenede kanaler, men at også den døbte tør svømme ind i et nyt og ukendt farvand, hvor man ikke før har været.

Det er på mange måder det vi er i gang med her midt i coronaens tid. Vi svømmer i ukendt farvand og er måske bange, frustrerede, ængstelige. Maria tilbyder en på en gang tillidsfuld og udholdende måde at være tilstede i verden på, som bunder i englens besøg og hendes ja. Bunder i hendes pludselig erkendelse af, at hendes barn skal opfylde Guds løfter til en hærget menneskehed og blive en frelser for folkeslagene. I det øjeblik hun forstår dette, da forvandler verden sig omkring hende. Hun forstår at Gud har ladet sig føde ind i verden som et barn, vendt op og ned på den verden hun kender, ophøjet de små og ringe på de magtfuldes bekostning – erstattet hård magt med barmhjertighed. Da hun ser dette, overgiver hun sig tillidsfuldt til Guds vilje og af hele sit hjerte synger

Min sjæl ophøjer Herren,
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde.
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen,
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver,
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre –
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Glædelig Mariæ bebudelses dag!