10. maj 2020

Et kort ord på en lang fredag


”Når fredagen i påsken hedder langfredag, er det fordi, at det er årets længste dag” – sådan svarede en konfirmand, da vi talte om de forskellige påskedages navne.  Almindeligvis taler vi om årets længste dag som den dag, hvor vi kan måle flest lyse timer – altså dagen, hvor vi fejrer Sankt Hans - også selv om vi ikke nødvendigvis oplever at præcis den dag er den længste, fordi en dags længde ikke alene handler om at måle lyse timer.

Længde kan også handle om, hvordan dagen føles. Vidste vi det ikke før, så ved de fleste godt nu, hvordan en dag kan føles dræbende lang uden den faste hverdagsstruktur med skolegang, lektier, arbejde, sport mm. Den, der har siddet ved et dødsleje, hvor den døende har ondt og ikke kan finde ro, kender den smertelige lange ventetid. Andet kan også give oplevelsen af en lang dag: at vente på lægens svar på en prøve, at vente på besked, om man er kommet ind på den ønskede uddannelse, at vente på svar på, om man har fået det ønskede job.

Dagens navn stammer, trods de mange eksempler, naturligvis fra Jesu sidste dag, hvor han blev hånet, ydmyget, pint, plaget og korsfæstet. Forladtheden og grusomheden trak dybe spor gennem denne skæbnesvangre lange fredag, som blev drevet til sit yderste i Jesu hjerteskærende råb på korset – ”min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig”. Har man først hørt de ord er det svært at slippe dem. Langfredags smerte og lidelse er så svær at fatte og hvert år, når dagen kommer rammes man uvilkårligt af grusomheden – ensomheden – og spørgsmålet: hvorfor?

I forbindelse med en ulykke under en optagelse kom skuespilleren Bodil Jørgensen meget slemt til skade. Hun fortæller om en oplevelse, hun havde mens hun lå og gled ud og ind af bevidstheden: ”Pludselig havde jeg en stærk følelse af, at Gud ikke kom med lyset, men at det er i mørket, dér, hvor der ingenting er, at Gud er. Det var en meget stærk følelse. Jeg følte pludselig, at jeg kunne slappe af”.

Bodil Jørgensens oplevelse giver midt i gruen det opløftende svar, at Gud også er i mørket. Det er langfredags håb og trøstende ord, at når dagen er lang, og timerne snegler sig af sted, og man sidder ved en der er syg eller det trækker ud med svaret på prøven, når man føler sig forladt af Gud og mennesker, og alt er håbløst og der ingenting er tilbage at gribe i, så er Gud der alligevel og møder os.